Skip navigation

Digitalt Produktkatalog - Søg, Find, Byg

Gå til producentens kontaktinformation

Rosenholm

Døre og vinduer i træ

Et på én gang moderne og traditionelt system med udadgående rammer, ekstremt slanke profiler og moderne eller traditionel profilering efter eget valg.
 
Konstruktionen tager udgangspunkt i de skandinaviske håndværkstraditioner, og de slanke profiler samt muligheden for historiske beslag i messiv messing eller stålfarvede metal gør Rosenholm-vinduet ideelt til renovering af ældre huse.
 
Samtidig muliggør systemet montering af nyeste beslagsteknik med alle tænkelige moderne muligheder og egner sig således også til nybyggeri.
 
Konstruktionsmulighederne er næsten ubegrænsede, og kun fantasien sætter grænser….

Bondehusvindue

Et klassisk, dansk bondehusvindue med smalle sprosser. Vinduet er som i gamle dage monteret med de traditionelle messinghasper og stormkroge. Den udvendige glasfals er skrå som den gamle, traditionelle kitfals.

Denne vinduestype er særdeles velegnet til renovering af ældre huse eller til nybyggeri, hvor man ønsker en traditionel byggestil.

Vinduet fås som et- eller flere-fags-vindue med enten sidehængte eller tophængte rammer.

Mulighederne er uendelige – alle typer produceres efter netop dit ønske med hensyn til design, størrelse, farve og tilbehør.

Moderne vindue

Dette vindue er velegnet til både nybyggeri med individuelle vinduer, der giver mulighed for nytænkning og anderledes arkitektur, og til det traditionelle, kvalitetsbevidste byggeri i tidssvarende udgave.

Det er et enkelt og stilrent vindue med store glasflader, der understreger det smagfulde og giver spændende lysindfald. Mulighederne er uendelige – alle typer produceres efter dit ønske med hensyn til design, størrelse, farve og tilbehør.

Balkondør

Elegant og slank terrassedør der egner sig til såvel nybyggeri som til renovering af ældre huse.

Rammerne har de samme mål som vinduerne. Derved får man et ensartet udseende, når vinduer og døre er monteret i samme facade.

Mulighederne er uendelige – alle dørene produceres efter netop dit ønske med hensyn til design, størrelse, farve og tilbehør. Dørene kan desuden laves med såvel ovenlys som med sidepartier i et element.

Udvalgte egenskaber

Teknisk information
Se under de aktuelle varianter
Se alle egenskaber